(Opskrift til 2 personer)

250 gram mel
3 æggeblommer
3 piskede æggehvider
4 dl. kærnemælk
1 spks. sukker
1 lille tsk. salt
1 tsk. natron

Egentlig går jeg på ingen måde ind for at opdele mennesker i “kasser” for mennesker er SÅ forskellige og måske er det netop vores forskellighed der skaber vores personlighed og gør os unikke !! Meeeennnnnn…..alligevel mener jeg at mennesker er grundlæggende ens og har mange af de samme træk, ønsker, længsler, tanker o.s.v. og det gør at jeg godt kan gå med til forskellige “menneskemodeller” omend dog ovennævnte skal huskes, at mennesker ikke “bare er nogen der kan puttes ned i en kasse”.

Men for at vi selv – og vi måske også kan hjælpe andre på vej – kan nå til en vis form for selverkendelse med vores svage sider, bliver vi nødt til at kende disse. Selverkendelse er første skridt for at vi kan arbejde videre med os selv og komme videre på den vej vi går på. Dernæst kommer viljen til at gøre dette og måske modet til at gøre det – eller et “spark” fra en god ven. Derfor denne model som jeg synes rammer rigtigt i en del forhold. Modellen kaldes både “temperamentsmodellen” og “butterflymodellen”.

Hvad der også er vigtigt at sige om en sådan model, som jeg ser det, er at vi i forskellige faser igennem livet kan være domineret i enten det ene eller det andet og det dermed ikke skal opfattes statisk at “engang……altid……”. Desuden at det ikke er et spørgsmål om enten eller men det dominerende karaktertræk i vort liv og adfærd. Du kan nok finde at en kategori dominerer dig, men samtidig at andre træk fra andre typer også passer ganske godt på dig, og det er som nævnt, fordi det ikke kun er 100 % det ene eller det andet.

Jeg vil her forsøge at skitsere de 4 temperamentskategorier af mennesker som modellen arbejder med :

Sangvinikeren – den nydende

• Aktuel
• Hjælpsom
• Elskværdig
• Omgængelig
• Inspirerende
• Livsdygtig
• Optimist
• Overfladisk
• Upålidelig
• Stemningsfuld
• Fornøjelsessyg

Melankolikeren – den lidende

• Rigt følelsesliv
• Grundig
• Selvbegrænset
• Trofast
• Pålidelig
• Selvransagende
• Ømskindet
• Uforsonlig
• Uomgængelig
• Pessimist
• Hovmodig
• Passiv
• Upraktisk
• Ubeslutsom

Kolerikeren – den handlende

• Vilje
• Målbevidst
• Beslutsom
• Praktisk
• Skarpsindig
• Modig
• Gå på mod
• Hård
• Voldsom
• Selvsikker
• Dominerende
• Jesuitisk
• Hævngerrig
• Uselskabelig

Flegmatikeren – den hvilende

• Godmodig
• Rolig
• Pålidelig
• Praktisk forstand
• Observerende
• Irriterende
• Magelig
• Egoist

Baggrund

Mere end 400 år før Kristus fremsatte den græske læge og filosof Hippokrates teorien om, at der grundlæggende er fire forskellige temperamenter. Fejlagtigt mente han, at disse fire temperamenter var resultatet af de fire kropsvæsker, som er de vigtigste i det menneskelige legeme: blod – galde eller gul galde – melankoli eller sort galde og endelig flegma. Hippokrates gav temperamenterne navne alt efter, hvilken væske han mente der lå til grund for det: det sangvinske = blodet, det koleriske = den gule galde, det melankolske = den sorte galde og endelig det flegmatiske = flegma. Disse tydede for ham på det livlige, det aktive, det mørke og det rolige temperament.

Man har for længe siden kasseret tanken om, at menneskets temperament skulle være bestemt af kropsvæsken; men den fire-leddede inddeling af temperamenterne bruges af en eller anden mærkelig grund i udstrakt grad. Moderne psykologi har frembragt mange nye forslag til, hvordan temperamenterne kan inddeles, men ingen af dem har vundet større accept end Hippokrates´ gamle inddeling. Måske er den bedst kendte nye klassifikation den dobbelte inddeling i “udadvendt” og “indadvendt”.

For en ordens skyld skal jeg lige gøre opmærksom på, at det at beskrivelserne bruger “han”, har intet med et bestemt køn at gøre, da alle fire temperamenter lige så godt kan gælde for “hun”.

Den sprudlende sangviniker

Den sprudlende sangviniker er det varme, ukuelige, livlige og “nydende” temperament. Han er af natur modtagelig, især over for ydre indtryk, der også hurtigt afføder en reaktion fra hans side. Han træffer forholdsvis sine beslutninger på basis af følelser frem for tankemæssige overvejelser.

Sangvinikeren er i sædvanlig grad i stand til at have det rart, og han påvirker sine omgivelser med sit hjertelige væsen. Når han kommer ind i et værelse med mennesker, vil han sædvanligvis sætte stemningen i vejret hos alle ved sin sprudlende talestrøm. Han er den fødte historiefortæller, fordi hans varme, følelsesladede natur altid får ham til at genopleve historiens begivenheder, mens han fortæller.

Sangvinikeren mangler aldrig venner. Dr. Hallesby siger: “Hans naive, spontane og gemytlige natur åbner døre og hjerter for ham.” Han kan uden at forstille sig leve ind i glæderne og sorgerne hos det menneske, han møder, og han har en evne til at få den anden person til at føle sig betydningsfuld, som om han var en helt speciel god ven, hvilket han da også er – ligesom det næste menneske, han møder og som derfor får den samme opmærksomhed.

Han nyder at være sammen med mennesker, bryder sig ikke om ensomhed, men har det bedst, når han er omgivet af venner, hvor han udgør selskabslivets livsnerve. Han har et uudtømmeligt repertoire af interessante historier, som han fortæller meget levende, hvilket gør ham til både børns og voksnes yndling, hvilket sædvanligvis skaffer ham adgang til de bedste fester og selskabelige sammenkomster.

Han er aldrig i bekneb for ord. Han taler ofte, før han tænker, men hans åbne oprigtighed har en afvæbnende effekt på mange af hans tilhørere og sætter dem i samme stemning som ham selv. Han bliver ofte misundt af de mere frygtsomme typer pga. hans ukonventionelle, tilsyneladende spændende og udadvendte livsform.

Hans støjende, buldrende, venlige måde at være på får ham til at virke mere selvsikker, end han i virkeligheden er. Men hans energi og elskværdige sind gør, at han klarer sig igennem besværlighederne. Folk har en tendens til at undskylde hans svage sider ved at sige: “Sådan er han bare!”

Verden er rigere pga. disse muntre sangvinikere. De er gode sælgere, sygeplejersker, lærere, er gode til at underholde, er gode skuespillere, talere og til tider gode ledere.

Den geniale melankoliker

Den geniale melankoliker bliver ofte omtalt som “det sorte eller mørke temperament”. Han er imidlertid det rigeste af alle temperamenter, da han er den undersøgende, selvopofrende, begavede og perfektionistiske type med den meget fintfølende natur. Ingen har større fornøjelse af den fine kunst end melankolikeren.

Af natur er han tilbøjelig ti at være indadvendt, men da hans følelser dominerer ham, hensættes han til mange forskellige sindsstemninger. Nogle gange vil hans sindsstemning løfte ham op i ekstatiske højder, som får ham til at handle mere udadvendt. Han vil imidlertid på andre tidspunkter være tungsindig og deprimeret; i disse perioder er han entydigt tilbagetrukket og kan være temmelig fjendtlig.

Melankolikeren er en meget trofast ven, men ulig sangvinikeren har han ikke let ved at finde venner. Han presser ikke på for at møde mennesker, men lader snarere mennesker komme til ham. Måske er melankolikerens temperament det mest pålidelige af alle temperamenter, for hans tendens til perfektionisme tillader ham ikke at knibe sig uden om eller svigte andre, når de stoler på ham. Hans naturlige tilbageholdenhed er ikke et tegn på, at han ikke bryder sig om mennesker. Som alle andre holder han ikke alene af mennesker, men har en stærk længsel efter at blive elsket af dem. Skuffende oplevelser gør ham utilbøjelig til at tage folk for deres pålydende, hvorfor han ofte er mistænksom, hvis andre opsøger ham eller ofrer ham megen opmærksomhed.

Hans udsædvanlige analytiske evner gør ham i stand til helt præcist at finde frem til eventuelle hindringer og farer ved et hvilket som helst forehavende, han er med i. Dette står i skarp kontrast til kolerikeren, som sjældent foregriber problemer eller vanskeligheder, men har tillid til, at han er i stand til at klare alle mulige problemer. Dette karakteristikum gør ofte melankolikeren tøvende over for at gå i gang med nye projekter, eller det sætter ham i et modsætningsforhold til dem, der ønsker det. Han kan i perioder med følelsesmæssig opstemthed, og når han er inspireret til det, frembringe kunstværker af stor genialitet. Færdiggørelsen af et sådant værk efterfølges ofte af perioder med dyb depression.

Melankolikeren finder ofte livets dybeste mening gennem personligt offer. Det synes, som om han har et ønske om at komme til at lide, og han vil ofte vælge en vanskelig livsgerning, der involverer et stort personligt offer. Når han først har valgt, er han tilbøjelig til at være meget helhjertet og udholdende i sit foretagende, og man kan næsten være sikker på, at han vil udrette meget godt.

Intet temperament har som det melankolske så mange naturlige muligheder. Mange af verdens største genier, kunstnere, musikere, opfindere, filosoffer, lærere og teoretikere var melankolikere. Det er interessant at bemærke, at mange fremtrædende skikkelser i Bibelen enten var udprægede melankolikere eller havde stærke melankolske tendenser, som f.eks. Moses, Elias, Salomon, apostlen Johannes og mange andre.

Den klippefaste koleriker

Den klippefaste koleriker er det iltre, hurtige, aktive, praktiske og viljestærke temperament. Han er ofte selvtilstrækkelig og meget uafhængig. Han har tendens til at være bestemmende og påståelig og har let ved at træffe beslutninger både for sig selv og for andre.

Kolerikeren trives med aktivitet. Faktisk er livet for ham lig med aktivitet. Han har ikke behov for at stimuleres af sine omgivelser, men er snarere den, der stimulerer sine omgivelser ved hans uendelige strøm af idèer, planer og ambitioner. Han virker ikke på må og få, for han har et praktisk, skarpt syn, der er i stand til at træffe solide, hurtige beslutninger eller planlægge værdifulde, langsigtede projekter. Han vakler ikke under presset fra, hvad andre tænker. Han indtager et fast standpunkt til tingene, og man møder ham ofte som en ivrig forkæmper mod social uretfærdighed eller usunde forhold.

Han skræmmes ikke af modstandere; tværtimod virker de opmuntrende på ham. Han har en stædig beslutsomhed og tingene lykkes ofte for ham, hvor det mislykkes for andre. Ikke fordi hans planer er bedre end deres, men fordi han stadig “skubber på”, der hvor andre er blevet modløse og har givet op. Hvis der er noget om det mundheld, der siger, at “leder er noget, man fødes til at være, ikke uddannes til at blive”, så er han den fødte leder. Den følelsesmæssige side er den mindst udviklede side af kolerikerens temperament. Han har ikke let ved at sympatisere med andre, og det er heller ikke naturligt for ham at vise eller udtrykke medlidenhed. Ofte synes han, at det er pinligt eller frastødende, når andre græder. Han har kun lidt til overs for den højere kunst; det, der fortrinsvis interesserer ham her i livet, er det, der har nytteværdi.

Han er den, der hurtigt øjner en chance og som lige så hurtigt kan afgøre, hvordan den bedst kan udnyttes. Han har et fint organisationstalent, selv om detaljer som regel keder ham. Han egner sig ikke til analyse, men snarere til hurtig, næsten intuitiv vurdering; derfor tenderer han mod at se på målet for sin plan, uden at se de mulige faldgruber og hindringer på vejen. Når han først er begyndt at arbejde mod målet, kan han meget vel tromle andre ned, som står ham i vejen. Han er tilbøjelig til at dominere og ville bestemme over andre, og han tøver ikke med at bruge andre mennesker for at nå sit mål. Han regnes ofte for en opportunist.

Kolerikerens selvtilstrækkelige holdning og stærke vilje gør det vanskeligt at vinde ham for Kristus, efter at han er blevet voksen. Og det er netop den holdning, der, selv når han er blevet kristen, gør det vanskeligt for ham virkeligt at tro på Kristus i dagligdagen. Det sværeste for en kristen koleriker er sandsynligvis at indse, hvad Kristus mente, da han sagde : “Skilt fra mig kan I slet intet gøre.” Der er ingen grænser for, hvad han kan gøre, når han lærer “at vandre i Ånden” og “at blive i Kristus”.

Mange af verdens største generaler og ledere har været kolerikere. Han er en god leder, en mand med mange idèer, en, der får noget fra hånden, diktator eller kriminel, afhængig af hans moralske standard.

Som sangvinikeren er kolerikeren normalt udadvendt, selv om det er knap så udpræget.

Den tørre flegmatiker

Den tørre flegmatiker har sit navn fra det, Hippokrates troede var den legemsvæske, der bevirkede det “rolige, kølige, langsomme, omgængelige og velafbalancerede temperament”. For ham er livet uden de store spændinger, en ubekymret og behagelig oplevelse, som han mindst muligt involverer sig i.

Flegmatikeren er så rolig og omgængelig, at det virker som om han aldrig kan bringes ud af fatning. Der skal meget til, før han når “kogepunktet”, og det er sjældent, at han eksploderer i vrede eller bryder ud i latter, men har kontrol over sine følelser. Han er det temperament, som er den samme hver gang du møder ham. Under flegmatikerens kølige, tilbageholdende, næsten skræmte personlighed gemmer sig en fremragende sammensætning af gode evner. Hans følelser er meget stærkere, end de ser ud til på overfladen, og hans evne til at sætte pris på den højere kunst og nyde de gode ting i livet, er veludviklet.

Flegmatikeren mangler ikke venner, fordi han holder af mennesker og har naturligt en sans for tør humor. Han er den type, der kan holde et helt selskab i ånde uden selv at fortrække en mine. Han har en enestående evne til at se noget humoristisk i andre og i de ting, de gør. Han har en god hukommelse og er ofte god til at efterligne andre. En af hans helt store fornøjelser er at drille eller lave grin med mennesker med et andet temperament. Han bliver irriteret over sangvinikerens formålsløse og rastløse begejstring og konfronterer ham med hans ørkesløse aktivitet. Melankolikerens tungsind vækker hans afsky og kommer let til at latterliggøre ham. Endvidere er det en fornøjelse for ham at hælde koldt vand på kolerikerens sprudlende planer og ambitioner.

Karakteristisk er, at han forholder sig passiv og prøver på ikke at blive for involveret i andres anliggender. Kun med stor tøven motiveres han til nogen som helst aktivitet, som ligger ud over hans daglige rutine. Dette betyder ikke, at han ikke sætter pris på behov for handling og andres problemer. Han og kolerikeren kan se den samme sociale uretfærdighed, men deres måde at reagere på vil være helt forskellig. Kolerikerens korstogsånd vil få ham til at sige: “Lad os organisere èn komitè og starte en kampagne, som kan gøre noget ved det!”.

Flegmatikeren vil snarere svare ved at sige: “Disse forhold er forfærdelige! Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget ved det?”. Flegmatikeren er oftest en varm og sympatisk personlighed, men afdækker sjældent sine sande følelser. Når han først mobiliseres til handling, viser han sig imidlertid at være yderst begavet og effektiv. Han vil ikke tage ledelsen på eget initiativ, men når den bliver ham betroet, viser han sig at være en dygtig leder. Han har en forsonende effekt på andre og er en naturlig fredsstifter.

Verden har nydt godt at den effektive flegmatikers milde natur. Han er en god diplomat, bogholder, lærer, leder, videnskabsmand eller andet arbejde, som kræver, at man er nøjeregnende.

Afsluttende

Vi ser tydeligt, hvorfor “mennesker er individuelle personligheder”. Ikke alene er der fire forskellige typer af temperamenter, som skaber disse forskelligheder, men kombinationerne, blandingerne og graderne af temperament multiplicerer de mulige forskellige. På trods af dette afslører mennesker imidlertid et adfærdsmønster, som viser, at de fortrinsvis er af èt temperament.

Alle fire grundlæggende temperamenter er nødvendige for at give variation og hensigtsmæssighed i denne verden. Ingen af temperamenterne kan siges at være bedre end andre. Hver enkelt indeholder positive og rige sider, men hver enkelt af dem er også ladet med sine svagheder og farer.

Fra bogen “Kend dit temperament” af Tim LaHaye.
Kommentar af Asger Poulsen